Joseph Salamon

Granitportalen i Viborg - fire meter høj.

Granitportalen i Viborg – fire meter høj.

Portrait de l'artiste par lui même, Bronze

Portrait de l’artiste par lui même, Bronze

Han er fra et hjem med klaver, bøger på reolerne og masser af kunst på væggene, samt privatchauffør. Men i lighed med Jens Vejmand er Joseph Salamons liv fuld af sten. Hans samlede arbejde ses ganske vist også i materialer som beton, stål, bronze og træ – store monumentale værker og mindre skulpturer samt grafiske print. Overalt udtrykker han sin kærlighed til livet, sine tidlige erfaringer fra Rumænien, Israel og Italien, virkeligheden og naturen, som er hans vigtigste kilde til inspiration.-
Sammenligningen med den nedslidte Jens Vejmand i Jeppe Aakjærs og Carl Nielsens sang handler måske også om Josephs svære år som lud fattig studerende på Kunstakademiet i Milano i årene efter 2. Verdenskrig. På tværs af familiens forhåbninger ville han være billedhugger og grafiker, men da han insisterede på en professionel uddannelse, var der ingen hjælp at hente i hans hjemlige omgangskreds. Han måtte klare sig selv og gjorde det med målrettet stædighed. Ligesom musikere, der søger netop de mestre på deres instrument, som kan lære dem de magiske greb, opsøgte Joseph sine mestre rundt om i Europa, indtil han selv blev mester og bosatte sig i Danmark med sin danske kone, Hanne.

Mor og barn. Bronze ved Frederikssund Rådhus.

Mor og barn. Bronze ved Frederikssund Rådhus.

Joseph Salamon er født 1932 i Cluj i Transsylvanien i en jødisk familie og voksede op i Rumæniens hovedstad Bukarest, hvor forældrene etablerede sig med familiens store vognmandsforretning. Under 2. Verdenskrig fik han nazisternes jødeforfølgelser helt ind på livet, men var privilegeret, fordi forældrene kunne betale sig fra de mest truende situationer. Joseph lærte at få det bedste ud af sine muligheder, hvortil hans flid med tegninger og maleri medvirkede. Dér dyrkede sin helt egen verden.
I 1947 emigrerede familien til Israel, hvor han efter gymnasiet og militærtjenesten boede to år i den rumænsk-israelske billedkunstner Marcel Jancos kunstnerlandsby Ein Hod. Dér modnedes beslutningen om at søge ind på kunstakademiet i Milano for at studere hos de navnkundige billedhuggere Marino Marini og Giacomo Manzu. Han ankom med sølle 10 dollar i lommen og hutlede sig igennem med dårligt betalte studenterjobs – studerede om dagen, arbejdede om aftenen som statist på La Scala Operaen, hvor han var på scenen sammen med stjernesangere som Maria Callas, mens han om natten gjorde rent på Corriere della Seras redaktion og på offentlige toiletter i Milano.
Så skiftede han studiested til akademiet i Rom, og dér fandt han lykken. Han mødte sin første kone, keramikeren Hanne Gårde Thomsen fra Danmark. Og på den kunstneriske front vandt han en skulpturkonkurrence, hvorefter Vatikanet bestilte en buste hos ham af en franskmand, som skulle saligkåres.

Bronze, Musée de Montbéliard, Frankrig.

Bronze, Musée de Montbéliard, Frankrig.

Hannes forældre overtalte parret at komme til Birkerød, hvor Joseph Salamon har boet lige siden. Uden nogensinde at have forsøgt at vække opsigt ved at koble sig på en af de “moderne trends”, der med jævnlige mellemrum dukker op i kulturlivet, er han med klippefast stabilitet blevet en kreativ institution. Han er heller ikke slave af sin egen stil. Tværtimod skræddersyer han gerne sine store værker til omgivelserne og tilpasser dem til naturen og den omgivende arkitektur.

Hans 80 år blev fejret på Le doux Raisin i Paris, hvor han sammen med sin anden kone, billedkunstneren Hanne Sie, og otte andre danske billedhuggere var hædersgæst på Salon des Realités Nouvelles.
Selv fremhæver Joseph‚ at han ikke er på Finansloven og aldrig har solgt noget til Statens Kunstfond.

Kontakt:
Web: www.josephsalamon.dk/
Mail: josephsalamon4@gmail.com
Tlf.: 45 – 2211 1721

Joseph