Jørgen Minor

I 1987, fem år efter sin debut som forfatter, sprang Jørgen Minor ud som billedkunstner på Charlottenborg, og siden har man glædet sig over hans egenartede, ofte også humoristiske udtryk. Først lærte man ham at kende fra han arbejder med reliefbilleder udført i små træklodser, skåret af møbeltømmer eller kasserede byggematerialer, og derpå indfarvet, naglet sammen og indrammet som imponerende billedflader i tre dimensioner. Med sine skulpturer i jern og bronze har han taget endnu en dimension i ed.

Jørgen Minor.

Jørgen Minor.

Selv regner han sig ikke blandt de guddommeligt inspirerede, men anser kunsten for en slags hårdt arbejde, der af og til lykkes. Læsere af hans tekster finder det interessant, at han også er billedkunstner, ligesom kunstens publikum synes det er spændende, at han også skriver. Sin kunstneriske proces beskriver han med disse ord:

“Om det er en roman, et cykelløb eller en skulptur, er processen den samme. Der tænkes og planlægges, indtil slutresultatet står lysende klart, og vejen mod målet er linet op i smukke sekvenser. Dispositionen, strategien eller skitserne er ligeså selvfølgelige som brugsanvisningen på en dåse forloren skildpadde – det er bare med at komme i gang.
Processen begynder. På side 7 i romanen, efter 9 km i cykelløbet eller efter det 13. hammerslag på skulpturen sker så det uforudsigelige. En biperson i romanen maser sig frem, der er sidevind de forkerte steder i cykelløbet, materialet i skulpturen gør modstand. Åh, nu kan det begynde!”

Arbejdsområder: Billedkunst, skulptur, grafik m. m.

KONTAKT:
Telefon: 2261 8778
Mail: jminor@waoomail.dk
Web: Netgalleri.dk