Søren Cip Nielsen

Søren Cip Nielsen er vokset frem af et liv, hvor hver livsfase har mejslet sit spor ind i hans udtryk – fra det intense, provokerende og humoristiske udtryk, som kan ses i maskearbejdet, til det eksperimenterende og fritænkende udtryk, som ses i de hele, ofte nøgne, menneskelige figurer i træ. Eller eksistenser som hver især har deres egen fortælling ud fra hver sin fremtoning. Legen med det upolerede, det spontane i opstillingen, leder tanken frem mod en tilfældighed, et livsvilkår, eller et øjebliksbillede, der går bag om forhænget og får os til at tænke med skulpturen. / Lea Grau Møller

Kort CV
Har arbejdet skulpturelt siden 1972. I 1980erne skabte Søren Cip en lang række masker til forskellige teatre, skuespillere og DATS. I dag danser Harlekin i Tivoli fortsat med hans lædermaske. Fra midten af 1980erne og gennem 90erne deltog Søren Cip i en lang række symposier i forskellige lande – Japan, USA, Canada, Mexico, Italien, Frankrig, Tyskland, Norge, Sverige og Danmark.

1995 køber Museo Universitario Arte Contemporáneo, Mexico City skulptur-tableauet O’la.
2002 køber Kunstmuseet Køge skitsesamling og Agenda 21 Isskulptur-processer til Fotoarkiv.
2020 bistår Søren Cip Jyllandsakvariet med åbningen af isskulptur-museet ISKUNSTEN i Thyborøn.

I årene 1993-2020 har han skabt 38 symposier. Materialerne har været træ- ild- og is. I dag fremstiller han 25-30 tons gennemsigtig is om året, som ofte bliver brugt i sammenhæng med symposier.

KONTAKT:
Tlf.: 6169 6165
Mail: post@ice-team.dk
Web: www.ice-team.dk