Bo Karberg

Bo Karbergs foretrukne rum er naturen. Han tænker og opererer specielt i forhold til det sted, han arbejder, for i hans hoved er rum og kunstværk ét. Derfor har han også deltaget i en hel række internationale symposier for land art eller “ecological art”.

Bo Karberg har arbejdet, opstillet og udstillet i Frankrig, Belgien, Tyskland, Sverige, Estland og Korea. Udtrykket er graciøst og søger det enkle. Iblandt tages afsæt i forhistorisk arkaisk kunst, som inspirerer til helt nutidige værker og installationer, sådan som det ses i hans megaværk “Solhjulet” i Give. Solhjulet er inspireret af et 5.000 år gammelt skivehjul fra den sene bondestenalder, fundet 1948 i Pilkmosen ved den jyske stad.
Moderne teknologi og metode er i spil i forening med naturens skønhed.

  • Se Bo Karbergs samlede profilblad HER.
  • Mere om Solhjulet HER.

KONTAKT:
Mail: karberg@post.tele.dk
Web: www.bokarberg.dk