Lilli Byrum

Lilli Byrum med “Min ven”.

Den der kun tar spøg for spøg og alvor helt alvorligt…, skrev Piet Hein. Mon han fik set Lilli Byrums værker?
Hun tager menneskeheden under behandling og lægger ikke fingrene imellem, men det sker med humor og varme. Hun overdriver og lader sine groteske personager fortælle historier om os mennesker vores griskhed, snobberi og dekadence, men også om kærligheden, der findes hos alle. Ser man tilbage i tiden finder man ansigterne – maskerne – i stort set alle hendes arbejder, hvad enten det er i papir eller bronze.
Masken er et symbol som altid ubevidst sniger sig ind, siger hun selv. Der er sjæl i alle hendes værker, og hun vil os noget. Symboler, sjæl og så må vi ikke glemme det magiske syvtal, som også rummes i hendes værker.

Lilli Byrum arbejder i papir, som hun selv fremstiller på hør. Denne meget lange proces kan så slutte enten i papir eller som en spændende bronze skulptur, der er smuk, men som samtidig har et underfundigt budskab til sine beskuere.
/Jytte Kynde, maj 2018

KONTAKT:
Mail: lillibyrum@live.dk
Web: http://www.lillibyrum.dk