Byens stolthed

Klik billedet og se webudgaven af udstillingens katalog.

Den ottende internationale skulpturudstilling i Ølgod finder sted fra 20. maj til 24. september 2017 under navnet ”Langt fra centrum”.
Medlemmer af Dansk Billedhuggersamfund samt gæster fra ind- og udland er repræsenteret på den populære og efterhånden traditionsrige udstilling. Det er foruden Danmark kunstnere fra Sverige, Estland‚ Tyskland og Holland. På katalogets forside ses den svenske kunstner Bertil Herlow Svensons værk.

“Det der startede som en god idé, har nu udviklet sig til en lokal stolthed,” skriver borgmester Erik Buhl i programmet.
Formanden for det lokale erhvervsliv, Peder Gammelmark, supplerer:
“Vi kan kun være stolte af det, som “Skulptur Ølgod” formår her i byen. Det er glædeligt, at det tætte samarbejde bærer frugt år efter år, og at det fortsat er så stor tilslutning og opbakning fra både lokale ildsjæle, de erhvervsdrivende og fra de mange billedhuggere.”

  • Læs Søren Schaarups åbningstale HER.
  • Jyske Vestkysten dækkede udstillingen med et flot dobbeltopslag og en fejlciteret udtalelse som overskrift – se HER.
  • Se Ugeavisen Varde HER og HER.
  • Besøg Skulptur Ølgod på Facebook.