Susanne Ahrenkiel

Nogle er inspireret af udtrykket, andre af materialet. Jeg er inspireret af begge dele – også arbejdet med is som på billedet til venstre. Jeg brænder for genbrug, personlig udvikling, processer og nytænkning; altsammen har indvirkning på det, jeg beskæftiger mig med. Det ene inspirerer det andet, hvilket gør at jeg sjældent arbejder inden for ét kreativt område ad gangen, fortæller Susanne Ahrenkiel.

Hun inspireres af kontraster og spændingsfelter, hvilket blandt andet kommer af hendes erfaringer som psykoterapeut. Før i tiden arbejdede hun med scenografi med unge og voksne, der var udfordret af fysiske og psykiske forhold. Hun har været kreativ coach for unge på Visuel HF i Viborg, har lavet enorme skulpturer i udlandet og er/har været meget indspireret af det instinktive udtryk.

Kunstavisen skrev i marts 2018:
“Susanne Ahrenkiels værker handler ikke nær så meget om en ydre rejse som om en indre spirituel rejse fuld af indre farver og indre motiver og symboler. For så vidt er hendes kunst en visuel sjæle-dagbog, men hun formår at hæve det op over det private og føre det ind i det personlige (som er noget andet) og dermed også universelle. Hendes værker er animistiske og lokker beskueren indad, ind i sig selv, hvor det myldrer med alt muligt … man bliver glad af at se den får lyst til at rejse i sig selv og se hvad man kan finde. Og det er inspirerende!”

KONTAKT:
Mail: kunst@susanne-ahrenkiel.dk
Tlf. 3160 0379
Web: www. susanne-ahrenkiel.dk