Velkommen til Dronninglund

På billedet byder Peter Hesks Pardans velkommen til Skulpturbiennale 2018 i Dronninglund, der lørdag blev åbnet ved en festlig sammenkomst for en større kreds af indbudte gæster. Fra søndag den 10. juni er alle interesserede velkommen i den store vilde skulpturpark og i Kunstcentrets udstilling inden døre.

Og der er meget at se på. Flere end 250 skulpturer kan opleves inde og ude. Klik kortet herunder og følg Kulturruten på udstillingens net af stier:

Skulpturbiennalen tilbyder flere aktiviteter, eksempelvis:

  • Frivilligt personale holder kunstcentret åbent alle dage i hele perioden. Desuden vil frivillige guider vise rundt hver dag kl. 14, og i weekenderne kl. 14 og kl. 16 på den 1 km lange Kunstrute.
  • Fotokonkurrence – skulpturelle former set gennem linsen. Kontakt kunstcentrets reception eller hjemmeside.
  • Børneteltet er åbent fredag, lørdag og søndag i hele udstillingsperioden. I et telt ved siden af Kunstcenteret vil børn kunne prøve kræfter med skulpturer i flere forskellige materialer
  • Skulpturjagt for børn alle dage. Henvendelse i receptionen.

Se billeder fra lørdagens biennaleåbning, hvor Dansk Billedhuggersamfunds næstformand, Stinne Teglhus, blev hædret for sit store arbejde med udstillingen i Dronninglund, mens DBS mangeårige medlem, Joseph Salamon, blev udnævnt til foreningens æresmedlem: