Kunstnernes historier til publikum

Eksempler fra de Guidelines, som skulpturbiennalens arrangører har udarbejdet til udstillingens rundvisere i Dronninglund. Her genfortælles nogle af dem i kort form:

LARS ABRAHAMSEN
Sønhøster. “Søn” fordi jeg har en god norsk ven, som har hjulpet med at bygge skulpturen op. Han har den den alder, hvor han kunne være min søn. Så han kalder mig far og jeg ham søn. “Høster” fordi den ligner en grønthøster.
Jeg stod engang på Silkeborg Bad, hvor skulpturen var udstillet, og overværede en omvisning. Uden at omviseren havde set mig fortalte hun, at jeg kaldte den Sønhøster, fordi “den symboliserer en maskine, der høster sønner”.
Hvorfor dog det?
Jo, fastslog hun, fordi “drengebørn er mere værd end pigebørn i nogle kulturer”. Altså at “sønløse” kvinder brugte den til at stjæle sønner med!
Det var bestemt ikke noget, jeg havde fortalt hende, men hendes egen tolkning. Omviseren var for øvrigt teolog.
Sandelig, kunst skal ikke forklares – den skal opleves.


ELNA CHRISTIANSEN
Marti er en chimpanse der bor i København Zoo. Da jeg altid modellerer direkte efter levende model, finder jeg tit de situationer, jeg ved gentager sig på samme tidspunkt hver dag.
Jeg har derfor modelleret Marti og hendes unge under træning i baglokalet, hvor hun blev øvet i at stikke forskellige legemesdele frem mellem tremmerne, så en dyrlæge ville kunne undersøge hende og spare hende for unødvendige bedøvelser.


BODIL DAM
Hemmeligheder. Skulpturen forestiller vores bonusbarn og vores hund og det helt specielle forhold, de to har. Den lille pige har altid haft en hemmelig evne til at tryllebinde hunden. Måske er det den hemmelighed, hun har i hånden, eller måske findes den bag hængelåsen på soklen.
Hun er en rigtig pige med stor interesse for frisurer. Jeg modellerede hende på et tidspunkt, da hun havde fået lavet disse extensions/små fletninger – jeg talte, at hun havde 63, men eg har kun lavet 35.


HENNING ELVING
Torso “migrants” er skabt i et fællesprojekt i samarbejde med maleren Daniel Fillod. Skulpturen blev til under indtryk af de stærke billeder fra de første flygtningestrømme fra krigen i Syrien, hvor torsoens aftegninger viser de menneskelige lidelser.


FRANK FENRIZ
Fortabelsen – en etisk skulptur-fabel. Franks værk synes undfanget i en apokalyptisk verden, hvor sære væsener dukker op fra civilisationens ruiner. Fortabelsen har han skabt ud fra et stærkt indre behov:
Vreden har været mit brændstof, og etisk rigtige handlinger mit ideale mål, noterer han. Fortabelsen indtræffer, når mennesket sætter sig selv som højeste dommer og bifalder enhver handling, der fremmer ens egne interesser, så hensynsløse de end måtte være overfor andre.


ANDERS GJERTING GEERTSEN
Sammentræf. Mange kompositioner i mine skulpturer er inspireret af H.C. Andersen. Efter min mening er vor store digter unik, fordi han har fantasi kombineret med en dyb medmenneskelig indsigt.
Bronzeskulpturen “Sammentræf” er en abstraktion over tre forenklede skulpturer. Gennem deres udtryksform og placering viser de energi – de signalerer, at her på dette sted sker der noget.
Den høje skulptur repræsenterer en lyttende person, den lille er den argumenterende, mens den sidste skulptur er tvivleren.


STEFFEN HARDER
Stenlåg er i og for sig et selvportræt. Egypterne valgte som regel at afbilde afdøde med åbne øjne på deres sarkofager. I de tilfælde hvor afdøde var blind, lod man det ene øje være åbent, så også de blinde kunne orientere sig på deres sidste rejse.
Da jeg ikke selv tror på et liv efter dette, er begge øjne lukket på mit stenlåg.


PETER HESK
En Port er defineret ved to stolper og en overligger. På mine porte er den ene stolpe stram i lige linier og dermed maskulin, hvor den anden stolpe er blød og kurvet i formen, altså mere feminin. To sider altså i alle os mennesker.
Overliggeren er en interaktion mellem de to stolper – måske et kys, en diskussion, en dyst eller noget andet.
Når du står foran Porten, er du dig selv, men skal du igennem porten, forandres du – lidt. På den anden side er du et forandret menneskes. Står du for eksempel foran en gymnasieport, skal du arbejde tre år for at komme igennem porten, inden du står med din studenterhue på den anden side af Porten. Eller har du en kæreste du vil giftes med, så er ægteskabsporten den beslutning, du tager sammen med din ægteviede om at gå ind i tosomhedslivet. Sådan går vi alle igennem Porte hele livet – nogle hyggelige og muntre, andre sørgelige og måske endda dræbende. Du kan tilmed gå uden om nogle Porte blot for at blive tvunget igennem andre.


LENE STEVNS JENSEN
Freja møder vi i den nordiske mytologi. Hun er kærlighedens og frugtbarhedens gudinde, og hendes navn betyder frue eller kvinde. Hun besidder stor visdom og magi, og hendes attribut er et stort og kostbart halssmykke: Brisingamen. Dog bærer hun ikke smykket, når hun som her figurerer på en skulptur udendørs.


BENTE POLANO
Siddende model. 
Kvinden sidder og tænker – og drømmer. Hun kigger ud over horisonterne og ind i sig selv. Der er ingen for- eller bagside på denne skulptur. Fra den modsatte side sker det samme. Hun har ryggen til os, og vi ser ud gennem skulpturen.
Gennemsigtigheden er skulpturens styrke. Denne ekstra dimension giver skulpturen kraft. Ikke kun som beskuer bliver jeg spejlet, det gør omgivelserne også. Alt uden for skulpturen bliver en del af den, alt imens rummet bag den gennemsigtige form danner et modbillede. Der lukkes op for nye syn og tanker.
 Det hele er et spørgsmål om perspektiver og proportioner.


MATTHEW  SIMMONDS
Arena. Matthew Simmonds skulpturelle arbejde fremtryller et spil af arkitektoniske rum på den lille skala. Hugget ind i solide sten skabes komplekse indre verdener, hvor skiftende synsvinkler og lys spiller en stærk rolle for ​​oplevelsen af skulpturerne, således også skulpturen Arena, der er designet til placering udendørs i det konstant skiftende lys.
Fra sin tidlige barndom har Simmonds været fascineret af stenbygninger. Denne hengivenhed gennemstrømmer hans kunstværker, hvor stenarkitektur er et centralt tema – især den middelalderlige arkitektur med dens stræben efter nyt raffinement, der her folder sig ud i en kunstnerisk udforskning af ​​rummets betydning.


SØREN SCHAARUP
Træfpunkt er udført i henved 1,3 mio år gammel Blå Rønnegranit. Idéen til skulpturen tager udgangspunkt i fundet af den store skive af Blå Rønnegranit i bruddet på Bornholm. Det er uhyre sjældent at finde en så stor og ensartet tyk skive, der er opstået ved at to sprækker i bjerget har løbet helt parallelt. Den flotte rustikke og let rustrøde overflade skyldes vand, der gennem tiderne er sivet gennem sprækkerne. Den overflade ønskede jeg at bevare.
Jeg har valgt at rejse skiven på højkant for at skabe en monumental skulptur. Som kontrast til den rå overflade har jeg så indfældet en helt skarpskåret og poleret plade i den samme granit, så der opstår en dialog mellem fortid og nutid, mellem naturskabt og menneskabt, mellem tilfældigt og kontrolleret.
Denne skive fungerer samtidig som støttefod for hele skulpturen, der blot hviler på terræn.
I toppen af pladen, har jeg, ved at skære og polere, fjernet den gamle ”hud” på stenen og lavet en konkav cirkel med hul i midten – et ”Træfpunkt” der dels spejler lyset, og dels fanger det i det skarpt udskårne hul.
Værket fungerer som et markant ”mødested” i det offentlige rum.


STINNE TEGLHUS
The Rise of Eminence er et stykke istidshistorie. Værket indeholder spor af de vældige, spændende naturkræfter, der har bragt stenen fra hjemstedet til lokalområdet. Ført med indlandsisen fra Sverige til Danmark, for nylig med moderne vognmand det sidste stykke fra Grenå til Hirtshals.
Kampestenen vejede 20 ton, før den blev kløvet. Jeg har haft tvillingstenen hjemme i Kjul i 10 år og gået og tænkt over, hvad der mon skulle laves i den. I anledning af Skulpturbiennalen 2018 i Dronninglund besluttede jeg mig for en silhuet af min ældste datter Amanda. ”The Rise of Eminence” betyder jo fremkomst af noget bemærkelsesværdigt, noget fremragende smukt.


HENRIK VOLDMESTER
HornblæserSøhest og HavPegasus hører begge til en store familie af fabelvæsener digtet over søheste. Søheste er jo meget musikalske og legende væsener, hvis snabler begynder at vokse og blive trompetformede, når fuldmånen nærmer sig. I fuldmånens skær samler de sig i store flokke og trompeterer op mod månen, mens havpegasusserne flakser rundt oven over. Også de trompeterer mod fuldmånen.
I 1619 udsendte Christian IV en ekspedition mod nord for at finde genvejen til Indien, Nordvestpassagen. Ekspeditionens leder var Jens Munk, og det er fra ham, vi har de første iagttagelser af havpegasusser på dansk. I sin dagbog den 9/11. 1619 på vej mod Hudson Bay skriver han:
“Vi så for første gang i dag en flok på ca. 10 af de sagnomspundne havpegasusser lege i luften omkring skibet. Den største var vel 3 alen i højden og havde et vingefang på ca. 10 fod. Et betagende syn!”

One Comment on “Kunstnernes historier til publikum

  1. Pingback: Frank Fenriz | Dansk Billedhuggersamfund