Nyhedsbrev februar 2019

Kære Kollegaer.

Efter en veloverstået generalforsamling hos Jørn Svendsen på SKULPTURSTØBERIET i Svendborg med rundvisning, frokost, fællessang og hyggeligt samvær er vi klar til at tage fat på et nyt år i DBS. Et år der byder på både indendørs og udendørs skulpturudstillinger og workshops:

  • Indendørsudstilling på Egebjerg Rådhus åbner den 1.marts. Afhentning 12. april.
  • Skulptur Ølgod ”HOMO MIGRANTS” og ca. 60 værker, store og små, er udvalgt af censorerne. Åbner lørdag d. 25. maj – slutter d. 29.september.
  • Open Call fra Silkeborg Bad: Samtale-Workshops. Deadline for tilmelding 4.3.2019.
  • Skulpturby Kjellerup. Udstillingsperiode den 8. juni – den 31. december 2019.

Se referat fra generalforsamlingen og stemningsbilleder på hjemmesiden her under MedlemsInfo.
Tak til alle der mødte op med godt humør og var med til at skabe en god stemning.
Velkommen tilbage i bestyrelsen til Henrik Voldmester. Den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig sådan:
Valgt formand: Henning Elving.
Næstformand: Stinne Teglhus.
Kasserer: Henrik Voldmester.
Øvrige medlemmer: Jytte Høeg og Peter Hesk. Suppleant: Frank Fenriz.

Søren Schaarup har som sagt valgt at forlade bestyrelsesarbejdet. Mange tak til Søren for den store indsats, han har ydet i DBS som formand gennem seks år.

De bedste hilsner og ønsker om et godt skulpturelt 2019.
Henrik, Peter, Henning, Jytte og Stinne.

“Hen over tid” af Jan Agerbo er solgt til Dronninglund Kunstcenter. Og Jørn Hansen blev udvalgt til at udsmykke den store rundkørsel ved indfaldsvejen til Dronninglund. Stort tillykke til Jan og Jørn.