Skulpturgalakse

Med ønsket om at vise kulturerne i landene omkring Østersøen vil den franske forening Les Lapidiales gerne byde en dansk kunstner velkommen. De udvalgte kunstnere honoreres, ligesom rejse- og opholdsudgifter dækkes.
Invitationen omfatter ialt otte kunstnere – to franskmænd og seks udlændinge – i perioden maj-september 2022 med seks uger til hver.

Les Lapidiales er en non-profit forening grundlagt i 2000 af billedhuggeren og designeren Alain Tenenbaum. Foreningen har i øjeblikket omkring 250 medlemmer.
Idéen er at skabe et kunstrum i evig udvikling, hvor billedhuggere gennem årtier vil arbejde på et fælles projekt, som fremtidige generationer kan bygge videre på. Ligesom hvis kunstnere fra det 12. århundrede frem til i dag havde været i stand til at fortsætte og udvikle en katedrals stil, og samtidig bevare ånden fra dens bygherrer.

  • Se beskrivelsen “The Galaxy of Standing Stones” HER.
  • Se nærmere om indbydelsen med tilmelding og betingelser HER.
  • Se reportage i kultur- og turistmagasinet Le Festin HER.