DBS siden 1905
Hjemmesiden
Nyhedsbrevet
Hvem ka’? Unika
Welcome
Udstillinger
Esepigen i Blåvandshuk
I august blev Stinne Teglhus’ Esepige afsløret i sit nye hjem i Blåvandshuk. Hugget i svensk granit står hun foran Borgerhuset, hvor borgmester Erik Buhl foretog afsløringen. Hvad er eller var en esepige egentlig? Klargøring af fiskeriets kroge og liner samt påsætning af madding hedder “at ese”. Dette job var pigernes, derfor udtrykket esepige eller æsepige. En esepige kunne på en dag nå at klargøre fire “bakker” med hver 600 kroge fordelt på tre liner, altså 2.400 i alt, hvilket var den mængde, en fisker kunne nå at sætte på en tur…. Læs mere
Ny sommerkunst af genbrug
Det har summet af aktivitet i værkstedsteltet ved Dronninglund Kunstcenter, når kunstnere fra skulpturbiennalen tog fat på de tre symposier, der blev afholdt i løbet af juni-august. Og adskillige af biennalens gæster kiggede indenfor og snakkede hyggeligt med kunstnerne, sådan som meningen også var. Det kunne ikke være bedre. Hvad kan en kunstner få ud af genbrugsmaterialer som træ fra transportpaller, konservesdåser og akryl? Ja, se blot billederne på denne side. Symposierne betjente sig af genbrug fra syv lokale virksomheder, der sponsorerede materialer til projektet. Og da der ikke er grænser for… Læs mere
Lækre skulpturer og blandede bolsjer
SKULPTURBIENNALE 2018: “Udstillingen er som en pose blandede bolsjer med blandede fornøjelser, men med godbidder imellem. Den byder også på en fin tur rundt i naturen, hvor det sine steder kan blive en hel lille opdagelsesrejse,” skriver Nordjyske Stiftstidende i en oplevelsesreportage. Blandt de fremhævede værker er Jan Agerbos vandrede mænd i kæmpeformat. Og i Vendsyssels lokale netavis Flaskeposten giver Jørgen Minors skulptur Nature Strikes Back anledning til spørgsmålet, om den aktuelle megasommer er et udslag af vores overforbrug af jordens resurser? Se hele historien HER. Se også Flaskeposten HER.
Kunstnernes historier til publikum
Eksempler fra de Guidelines, som skulpturbiennalens arrangører har udarbejdet til udstillingens rundvisere i Dronninglund. Her genfortælles nogle af dem i kort form: LARS ABRAHAMSEN Sønhøster. “Søn” fordi jeg har en god norsk ven, som har hjulpet med at bygge skulpturen op. Han har den den alder, hvor han kunne være min søn. Så han kalder mig far og jeg ham søn. “Høster” fordi den ligner en grønthøster. Jeg stod engang på Silkeborg Bad, hvor skulpturen var udstillet, og overværede en omvisning. Uden at omviseren havde set mig fortalte hun, at jeg kaldte den… Læs mere
